Søg
Close this search box.

.DK eller .COM-domæne – hvad skal du vælge?

Hvilke overvejelser skal du gøre dig, når du skal købe et domæne og du skal vælge domæneendelse? Skal du vælge .dk eller .com? Læs med her, hvor vi gør dig klogere på domæneendelser, også kaldet Top Level Domain (TLD).

.dk domænet er troværdigt og sikkert

Der er flere ting, man skal tage med sig i overvejelserne, når man vælger et top-level-domæne. Først og fremmest skal man tænke over, hvem det er man henvender sig til og hvad hjemmesidens formål er.

Et .dk-domæne er stadig det mest populære TLD-valg i Danmark (Kilde: DK-Hostmaster). Som regel vil det også være det mest oplagte valg, hvis du har virksomhed i Danmark og sigter mod et dansk marked.

Dels signalerer du over for dine kunder, at der er tale om en dansk side og en dansk afsender. Et .dk-domæne signalerer også sikkerhed og troværdighed. DK Hostmaster er den non-profit virksomhed, som står for den daglige drift af .dk domænet.

Det gør at vi i højere grad stoler på hjemmesider, der slutter på “dk”, end andre typer af TLD’er.

Giv et internationalt perspektiv med domænet

Hvis du sigter mod et publikum, som går ud over de danske landegrænser, så er .com et godt valg, da det ikke knytter sig til et bestemt land, men fungerer som et internationalt domæne. En mulighed er også at købe flere domæner, under forskellige TLD’er og pege disse på den samme side. F.eks. ved at både købe .dk, .se, .de og det tilsvarende .com-domæne.

Dette øger ikke blot chancen for at blive fundet af potentielle kunder, men er også en fordel, hvis du på et senere tidspunkt vil udvide din forretning og sælge på internationalt eller på andre lokale eller regionale markeder.

Køber du flere domæner på samme tid, sikrer du domæneretten til disse, og undgår at andre køber det før dig. De fleste domæner sælges efter først til mølle -princippet.

Markedsføring med domæne

Man behøver dog ikke at holde sig til det ”sikre valg”. Et unikt top-level-domæne kan nemlig også bruges som en del af din markedsføring.

Hvis du har en webshop, kan du f.eks. vælge et .shop -domæne, for på den måde tydeligt at vise dine potentielle kunder, at du har en webshop.

En måde at gøre det endnu mere unikt på, vil være hvis en pizza-restaurant f.eks. bruger top-level-domænet .pizza. Af de mere kendte generiske top-level-domæner findes der f.eks. .org, som signalerer at der sandsynligvis er tale om en organisation.

Hvilke typer domæner findes der?

Når man snakker om top level domains skelner man typisk mellem to typer:

  • Country-code top level domains (ccTLD): De domæner, som fortæller noget om, hvilket land domænet kommer fra. Det kan f.eks. være .se, som indikerer at der er tale om et svensk domæne.
  • Generiske top level domains (gTLD): Alle de domæner, som ikke identificeres med et land. Det kan være domæner som .org, .nu eller .com.

Læs også: Webhoteller og domæner- har du styr på begreberne?

Krav og vilkår til domæner

Udover overvejelserne i forhold til målgrupper og markedsføring, så findes der også nogle særlige krav og vilkår, som du skal leve op til, når det kommer til typer af TLD. I forhold til country-code top level domains, så kan der f.eks. være nogle regler om, hvem der må eje specifikke domæner.

Det vil sige, at du i nogle tilfælde skal være bosiddende i et land, for at få lov til at bruge landets top-level-domæne.

Når du registrerer dig med et .dk-domæne er der også nogle regler og vilkår, du skal følge. DK Hostmaster har f.eks. ret til at suspendere domænet, hvis:

“der er en nærliggende risiko for, at internetbrugeres stavefejl eller slåfejl ved indtastning af en URL i et adressefelt udnyttes til at skabe forveksling med et andet næsten identisk Domænenavn og dermed ska­ber trafik på egen hjemmeside.” (Kilde: Punktum.dk). 

Desuden kan brugsretten til domænet bortfalde, hvis man ikke betaler til tiden. Du finder resten af de gældende vilkår og regler på Punktum.dk’s hjemmeside.

Hjælp til website og hosting?

Vi hjælper dig gerne til at komme igang med dit website. Vi tilbyder fx hosting-løsninger. Se oversigt over de forskellige typer hosting her.

Ønsker du rådgivning om domæner, så kontakt os gerne på 70 28 66 00 – så vil vi sørge for at vejlede dig bedst muligt. Du kan også skrive en mail her.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365