Søg
Close this search box.

Hvilket CMS skal du vælge?

Hvilket CMS er godt til simple hjemmesider, og hvilket CMS bør du vælge hvis du har behov for et avanceret website? Det får du svar på her, hvor vi giver dig en kort introduktion til fire forskellige CMS’er.

Hvis du er i tvivl om hvad CMS betyder, så kan du med fordel starte med at læse dette blogindlæg: Hvad er et CMS-system?

WordPress – et brugervenligt CMS

Når man taler om CMS, er det umuligt at komme uden om WordPress, som er det mest benyttede CMS-system i verden.

WordPress’ styrker er at det er nemt at installere og meget brugervenligt. Der findes mange forskellige plugins og temaer man kan installere til WordPress, hvilket gør det nemt at designe en flot hjemmeside.  Desuden er WordPress en platform der kan benyttes til mange forskellige behov.

WordPress er primært henvendt til små eller mellemstore virksomheder, uden for mange avancerede krav til en hjemmeside. Skal du bruge en mere kompleks hjemmeside, bør du måske overveje et andet system.

Derudover fungerer WordPress glimrende til blogs. Ønsker du en webshop, findes der forskellige betalingssystemer der kan knyttes til WordPress – bl.a. WooCommerce.

Umbraco – skræddersy din hjemmeside

Umbraco er et danskudviklet CMS, som giver mulighed for tilpasse og udvikle din hjemmeside præcis som du ønsker det.

På den måde er det et fleksibelt system, og et godt valg til store og komplekse hjemmesider. Det kræver nogle udviklingsfærdigheder (kodning) at komme i gang. Derfor vil det typisk være et CMS hvor du får en udvikler til at sætte det basale op, hvorefter du selv kan redigere i det efterfølgende.

Ønsker du at høre om mulighederne for en Umbraco-hjemmeside, så kontakt os på 70 28 66 00 eller skriv et par linjer til os og vi kontakter dig snarest

Vi er officielt Umbraco Certified Partner. Kort fortalt betyder det, at Umbraco har verificeret vores kvalifikationsniveau af Umbraco. Blåstemplingen er derfor din garanti for et godt stykke arbejde.

Joomla – et glimrende CMS-valg

Joomla er det anden mest anvendte CMS-system. Systemet ligger i den forholdvis brugervenlige ende – dog er det lidt mere teknisk end WordPress.

Joomla egner sig til almindelige hjemmesider såvel som til mere avancerede og indholdstunge hjemmesider.

Derfor vil det typisk være et fint valg til de lidt større virksomheder, som har nogle flere krav til en hjemmeside.

Joomla er også et fint valg, hvis man ønsker en større webshop.

Magento – hvis du skal bruge en webshop

Magento er et CMS særligt designet til at bygge webshops. CMS’et er et af de mest benyttede platforme, når det kommer til e-handel, og er bygget som en open source. Det gør det til en yderst fleksibel e-handelsplatform med mange funktionaliteter.

Derudover kan systemet håndtere en stor mænge produkter, sidevisninger og interaktioner, hvilket er afgørende hvis din webshop på sigt opnår succes.

Hvis du selv skal opbygge din hjemmeside, er det vigtigt at have for øje, at Magento primært henvender sig til dem, der allerede har erfaring med webshops og webprogrammering.

Hvis du ønsker noget, der er mindre teknisk, kan WooCommerce (plugin til WordPress) derfor være et bedre valg.

Til gengæld får du med Magento et rigtig godt system, som kan skræddersyes til netop dine behov.

Hvis du tænker, at Magento er det rette valg for dig, men du føler dig usikker i forhold til det tekniske, så tøv ikke med at ringe til os på 70 28 66 00.

Vi hjælper dig med at få det basale på plads, så du derefter selv kan opdatere webshoppen.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365