Nogle gange skal der bare nogle få ændringer til, for at forbedre dine besøgendes oplevelse af din hjemmeside. Men de små justeringer kan have stor betydning for, om du skaber konverteringer. Her giver vi dig nogle tips, som nemt kan forbedre din hjemmeside.
Hvis du ikke har en hjemmeside endnu kan du med fordel starte med at læse ‘4 tips til en god og brugervenlig hjemmeside‘.
1. Optimér dine webtekster
Typisk webadfærd består i, at vi skimmer hjemmesider. Vi gider nemlig ikke bruge lang tid på at læse lange tekster på en skærm. Derfor kan det være godt at følge disse guidelines:
- lav korte sætninger
- lav beskrivende overskrifter, så man nemt kan skimme indholdet
- skriv kun det mest nødvendige
- henvend dig til læseren i et modtagerorienteret sprog. Så er chancen for, at de læser videre større
2. Udnyt de gode kundeanmeldelser
Vi er mere villige til at foretage et køb, hvis vi får noget anbefalet. Samtidig stoler vi i højere grad på andres anbefalinger, fremfor virksomhedens egne ord. Tøv derfor ikke med at spørge dine kunder om de vil give dig en anbefaling, som du kan dele på din hjemmeside.
3. Gør din hjemmeside responsiv
I dag browser flere og flere på deres smartphones eller tablets. Derfor er det utrolig vigtigt, at en hjemmeside er responsiv – det vil sige, at hjemmesiden skal kunne tilpasse sig de forskellige skærmstørrelser, der findes (dvs. almindelig desktop computere, smartphones og tablets).
Test derfor om din hjemmeside ser lige så lækker ud på en mobil, som den gør på en almindelig computerskærm.
4. Tænk over farvevalg på hjemmesiden
Farver kan bruges som et strategisk kommunikationsmiddel. Tænk derfor over, om dit farvevalg på hjemmesiden signalerer det, du gerne vil udstråle. Pas desuden på med for mange farver, da det hurtigt kan blive en kilde til forvirring for dine besøgende.
5. Gør dine kontaktoplysninger synlige
Hvis dine besøgende skal bruge for lang tid på at finde et telefonnummer eller en kontaktformular, risikerer du følgende:
De vil enten opleve hjemmesiden som værende utroværdig, eller blive irriteret og miste tålmodigheden. Begge ting øger risikoen for, at de forlader din hjemmeside, og at du dermed mister et potentielt salg.
Sørg derfor for at dine kontaktoplysninger er tydelige og lettilgænglige – f.eks. ved at placere telefonnummeret eller kontaktformularen på forsiden.
6. Styrk din formidling med gode billeder
Sørg for, at dine tekster på hjemmesiden suppleres med gode billeder – især hvis du har sider, som er meget teksttunge. Det gør siderne mere læsevenlige og øger dermed chancerne for, at de besøgende gider at læse dine tekster.
Billeder er også et godt kommunikationsmiddel i forhold til, hvad I ønsker at signalere. Gode kvalitetsfotos får din virksomhed til at fremstå professionel og troværdig.
7. Lav call-to-actions
De fleste vil gerne have deres besøgende til at udføre bestemte handlinger, når de besøger hjemmesiden. Det kan f.eks. være at tilmelde sig et nyhedsbrev eller at foretage et køb.
Hjælp dine besøgende på vej med nogle ”call-to-actions”, som er en måde hvorpå du kan opfordre til handling.
Det kan f.eks. være ”Har du brug for mere viden – så ring til (telefonnummer) og få en gratis rådgivning”. Find ud af, hvad du vil have folk til, og led dem i den rigtige retning.
8. Gør det nemt at finde rundt på hjemmesiden
Tænk på at mange af dine besøgende, besøger din hjemmeside for første gang. Derfor er det vigtigt, at hjemmesiden er logisk i sin opbygning, så de besøgende kan finde rundt. Det handler om at gøre hjemmesiden brugervenlighed.
Er du i tvivl om hvorvidt din hjemmeside er brugervenlig eller ej, så test den af på venner eller familie, ved at lade dem udføre små opgaver på hjemmesiden.
På den måde kan du teste om de kan finde rundt på siden. Hvis de oplever problemer, så er der stor sandsynlighed for, at dine potentielle kunder gør det samme.
Skal vi hjælpe dig med din hjemmeside? Så giv os et kald i dag på tlf. 70 28 66 00, skriv til os her.