Søg
Close this search box.

Scam emails fra “DNS Denmark” i omløb

Vi ser endnu engang en række scam-mails, målrettet eksisterende domæneejere, hvor man ved at spille på frygten for branding-misbrug, forsøger at tjene en hurtig skilling..

Mailen er forklædt som en venlig henvendelse, omhandlende beskyttelse af dit brand eller din søgemaskine-placering. Men det er langt fra uskyldigt. Det er et målrettet svindelnummer, som vi har set utallige eksempler på det seneste årti.

Tager man i mod deres tilbud, binder man sig i bedste fald en periode hos et lyssky firma, hvorigennem administration af domænenavnet kan blive problematisk, for ikke at sige umuligt. I værste fald bliver man franaret en sum penge. Og så er man med til at støtte formodede kriminelle bagmænd.

Kontakt dem ikke

Vi anbefaler naturligvis at man overhovedet ikke kontakter dem. Kontakter man dem, fremstår man blot interesseret, hvilket kan give bagslag. Slet i stedet emailen. Hvis sagen så minder dig om at der måske var et domæne mere som du gerne ville sikre dig, så kontakt os. Lad os hjælpe dig med registreringen – på vanlig, korrekt og ærlig vis.

Eksempel på en sådan scam-mail


Fra: Rasmus | DNS Denmark rasmus@dnsdenmark.com
Sendt: 28. maj 2020 13:15
Til: NHL Data kontakt@nhl-data.dk
Emne: Din hjemmeside

Kære Hr. / Frue

Vi vil gerne informere dig om, at vi har modtaget en registreringsanmodning for domænenavnet www.nhl-data.co. I vores system kan vi se, at du er ejeren af domænenavnet www.nhl-data.dk. Vi vil gerne tilbyde dig muligheden for at registrere domænenavnet www.nhl-data.co til dig selv.

Hvis en anden person registrerer domænenavnet, kan dette have vidtrækkende konsekvenser. Dette kan omfatte forvirring i søgemaskinerne eller skade på omdømme.

Vi kan dog afvise en anden person og omdirigere domænenavnet www.nhl-data.co til dit nuværende domænenavn www.nhl-data.dk.
Du får det første valg for domænenavnet. Derved undgår du potentielle problemer i fremtiden.

Vi vil registrere domænenavnet for dig i en periode på ti år. Dit domænenavn vil ikke kun blive registreret i denne periode, men også beskyttet. Den årlige pris er 199,90 pr. år. Den unikke samlede pris er 1999 (ekskl. moms).

Vil du gerne registrere domænenavnet til din egen organisation? Svar på denne e-mail med dit navn, adresse og momsnummer inden for 48 timer efter modtagelse af denne e-mail.
Hvis vi har din tilladelse, afviser vi en anden person og registrerer domænenavnet for dig.

Med venlig hilsen
Rasmus Andreassen
DNS Denmark
www.dnsdenmark.com

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365