Søg
Close this search box.

Er Microsoft Teams gratis?

I dette blogindlæg kan du læse mere om den gratis version af Teams og om den passer til dit formål. Med Teams kan du nemt samle dit arbejde, dine kollegaer og venner, hvad end du er studerende, en del af en virksomhed eller bare privatperson.

Teams er blevet en del af vores hverdag

I løbet af lockdown har du sikkert stiftet bekendtskab med Microsoft Teams. Når vi ikke kan mødes på samme måde i virkeligheden, er det vigtigt, at vores møder ikke bare bliver til et telefonopkald uden ansigt – så går vi nemlig glip af vigtigheden i at se hinanden, når vi snakker.

Og selvom du måske er træt af at leve under lockdown, så regner vi med, at Microsoft Teams er kommet for at blive – også når det hele så småt er ved at blive normalt igen.

Microsoft Teams er det perfekte arbejdssted, når I ikke kan mødes fysisk. Her kan I bruge videoopkald, opbevare noter, dokumenter og kalender samt dele og redigere i fælles filer i realtid. Alle jeres arbejdsopgaver er samlet et sted, og det er let at gå til.

De fleste ved faktisk ikke, at Microsoft har gratis, online versioner af mange af deres kendte produkter – også Teams. Du kan (selvfølgelig) ikke bruge alle funktioner, som de betalte versioner har, men det kan man vel heller ikke forvente at få gratis.

Så hvad indeholder den gratis version af Microsoft Teams?

Med gratis Teams er du godt på vej!

Du får automatisk Microsoft Teams med, når du bestiller en Microsoft 365 licens. Det er ikke muligt at købe den fulde version af Teams separat. Så den fulde version af Teams koster jo noget, da en Microsoft 365 licens ikke er gratis – desværre.

Dog behøver du ikke at hænge helt med hovedet, for der findes heldigvis også en gratis udgave af Microsoft Teams, hvis ikke du har brug for en Microsoft 365 licens. Denne gratis version gælder dog kun for nogle – det er fx frivillige organisationer, der har brug for et område, hvor de alle kan samles online. Nedenfor har vi samlet en kort liste over dem, der ikke kan benytte sig af gratis Teams, og dem, der kan: 

  • Hvis du allerede bruger din e-mail til en arbejdskonto eller en skolekonto, der har licens til en Microsoft 365, er du ikke berettiget til en gratis version af Teams.
  • Til gengæld er du berettiget til gratis Teams, hvis du for eksempel er en del af en frivillig organisation, hvor I har brug for et onlinested at samarbejde og kommunikere.
  • Du kan bruge den gratis version af Teams som privatperson

Der findes altså to versioner af Teams: en gratis og en, der følger med, når du betaler for en Microsoft 365 licens.

Hvad er forskellen på de to forskellige Teams-versioner?

Hvis du benytter dig af gratis Teams, skal du være opmærksom på, at der er nogle funktioner, der ikke følger med.

I gratis Teams er det muligt at

  • holde online lyd- og videoopkald for grupper og enkelte personer
  • have gæsteadgang
  • få adgang til et fillager, hvor der er plads til 2 GB per bruger
  • planlægge møder, skærmdele og holde kanalmøder

Dog har du ikke muligheden for mødeoptagelse, som du har i den fulde version af Teams. Du har heller ikke mulighed for at holde konferencer i den gratis version eller holde onlinebegivenheder for op til 10.000 personer.

Ligeledes har du heller ikke nogen af alle de administrationsfunktioner, der hører til den fulde udgave af Teams. Det handler fx om opsætning af brugere eller adgange til forskellige kanaler eller filer.

Du skal også være opmærksom på, at der i den gratis version af Teams er en begrænsning på maksimalt antal medlemmer, der ligger på 300 per organisation.

Det er altså ikke alle funktioner, der er tilgængelige i gratis Teams, men de funktioner, der er tilgængelige, rækker meget langt.

Har du en gratis version af Teams og vil gerne opgradere?

Hvis du har en gratis version af Teams og gerne vil opgradere, er det en mulighed. Med en opgradering får du fx muligheden for at optage dine onlinemøder, og du får samtidig flere administrationsmuligheder, der giver dig mere frihed, når du benytter Teams.

Når du opgraderer til den fulde version af Teams, opgraderer du også til et fuldt funktionelt Microsoft 365. Det betyder også, at hvis du allerede har en Microsoft 365 licens, så behøver du ikke at opgradere.

Med den fulde version af Teams får du også alle de resterende Teams-funktioner, blandt andet et fillager på hele 1 TB samt planlagte møder og kalender.

En opgradering af Teams gælder for hele organisationen eller virksomheden, og det betyder, at alle brugere skal opgraderes. Det er nemlig ikke en mulighed at have en organisation eller virksomhed, hvor nogle bruger den gratis version af Teams, og andre ikke gør. Alle skal have den samme udgave.

En anden ting, du skal være opmærksom på er, at når du først opgraderer, kan din organisation eller virksomhed ikke vende tilbage til gratis Teams. Så der skal købes Microsoft 365 licenser til alle, der bruger Teams.

Hvad koster Teams?

Du kan som sagt ikke købe Teams separat, men det følger automatisk med, når du køber en fuld Microsoft 365 licens. Der er altså nogle penge at spare, hvis du benytter dig af den gratis version af Teams. Vær blot opmærksom på, at der er funktioner, der ikke følger med, når du ikke betaler for den fulde pakke.

Se priser på Microsoft 365 licenser

Hvem kan benytte Microsoft Teams?

Du kan benytte dig af Teams, hvis du er en del af en virksomhed, organisation, er studerende eller som privatperson.

Som studerende kan du bruge Teams til at samle alle dine noter og klassearbejde et sted. I kan arbejde sammen i grupper, hvor I kan chatte eller dele noter med hinanden. Teams fungerer med de andre programmer, som Microsoft 365 har at byde på, fx Excel, Word, OneNote, PowerPoint med flere.

Som en del af en virksomhed er det også muligt at benytte Teams som en naturlig del af hverdagen. Her kan du både ringe, samarbejde, holde onlinemøder og chatte med dine medarbejdere og kollegaer gennem hele dagen.

Men du behøver ikke altid at bruge Teams til arbejde – faktisk kan du også benytte det som privatperson. Her kan du starte gruppechat med dine venner eller oprette gruppebegivenheder som en online fødselsdag eller online påskefrokost. Teams er også en god måde at samle hele familien på, så I kun behøver et sted, hvor I kontakter hinanden og sender beskeder.

Skal – skal ikke?

Så skal du, eller skal du ikke bruge penge på at købe Microsoft Teams? Det er jo mest et spørgsmål, hvis du ejer eller arbejder i en virksomhed.

Hvis du allerede har den fulde pakke fra Microsoft 365, har du allerede Teams, og så behøver du ikke at spekulere mere over det. Men har du ikke en Microsoft 365 licens, så kan du starte med gratis Teams for at se, om det kan fungere for jer.

Den gratis version indeholder en lang rækker funktioner, der rækker langt, og som du snildt kan bruge, hvis du er en del af en mindre organisation. Du kan altid opgradere, hvis du mangler plads eller har lyst til at udforske de forskellige administrationsmuligheder.

Har du brug for hjælp?

Hvis du har brug for hjælp til valg af Microsoft licenser eller opsætning af Teams til din virksomhed, så ring endelig til os. Vi er IT leverandør for mere end 500 danske virksomheder og er certificerede Microsoft partnere. Fang os på 70 28 66 00 eller kontakt@nhl-data.dk.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365