Søg
Close this search box.

Stop for opdateringer af ældre Office versioner

Microsoft stopper løbende med at supportere ældre versioner af Office, herunder Outlook.

Og nu er der kommet lidt flere versioner på listen. Hvis du pt. Kører en af disse versioner af Office, skal du være klar over, at der ikke længere kommer opdateringer til dem.

Gå direkte til listen over versioner, der ikke længere opdateres

Du mister både eksisterende og nye funktioner

Microsoft vil ikke længere fikse problemer med Office i de versioner, der ikke supporteres. Det vil sige, at du ikke kan regne med, at de fungerer som de skal – faktisk ser vi ofte at de ligefrem mister funktioner over tid. Helt konkret vil du opleve at programmet stille og roligt holder op med at fungere efter hensigten.

Når Microsoft udvikler nye funktioner direkte til programmerne eller skaber nye funktioner på tværs af programmerne, så vil de ændringer ikke gennemføres i de ældre versioner. Så der kommer ingen nye funktioner til.

Manglende sikkerhed, når Office ikke opdateres

Generelt er det sådan at opdateringer til systemer og programmer lukker nye sikkerhedshuller. Så det handler altså ikke kun om funktionalitet eller design, men i høj grad også om at løse sikkerhedsudfordringer, der er opdaget i systemerne.

Så når Microsoft udsender opdateringer, så giver det altid mening at opdatere hurtigst muligt – simpelthen for at sørge for, at sikkerheden er bedst mulig.

Når Microsoft holder op med at supportere versioner af Office, betyder det altså, at sikkerheden i produktet bliver dårligere over tid. Og sammen med, at funktionerne stille og roligt holder op med at virke, så giver det mening at opgradere.

Hvad skal du gøre?

Så hvis du har et af produkterne på listen herunder, så anbefaler vi dig at hoppe op på en nyere version fra Microsoft 365.

Microsoft 365 licenserne bliver automatisk opdaterede, når der er nye versioner. Det gælder alle programmer, som ligger i licenserne.

Tag fat i os på 70 28 66 00 eller kontakt@nhl-data.dk, hvis du har brug for hjælp til at få din virksomhed på den nyeste version. Vi er certificerede Microsoft Partnere og har derfor styr på at flytte jer til en version, der opdateres løbende.

Office versioner, der ikke længere opdateres

Den 1. november 2021 er supporterer Microsoft ikke længere disse versioner af Office.

Office og Microsoft 365 AppsVersion
Office 2007Alle versioner
Office 2010Alle versioner
Office 2013Versioner før 15.0.4971.1000 af Office 2013 (Service Pack 1 fra oktober 2017)
Office 2016 MSIVersioner før 16.0.4600.1000 af Office 2016 (opdatering fra november 2017, KB 4051890)
Microsoft 365 Apps for Enterprise (tidl. Office 365 ProPlus)1705 og ældre
Microsoft 365 Apps for Business (tidl. Office 365 Business)1705 og ældre

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365