Det har de sidste 15 år været muligt at fange vores mailserver både via smtp.nhl-data.dk, pop3.nhl-data.dk, imap.nhl-data.dk, mail.nhl-data.dk samt mail.dit-eget-domæne.dk. Alle har peget på vores mailservers IP adresse (87.116.7.13) og der har således ikke været nogen forskel på om man benyttede den ene eller den anden variant. Dette ændrede sig dog for en håndfuld år siden, med implementeringen af SSL. SSL er nemlig bundet på et specifikt hostnavn – i vores tilfælde mail.nhl-data.dk. Det betyder i praksis at man vil få advarsler fra sit mailprogram, hvis man forsøger at sætte den til at bruge andre adresser end mail.nhl-data.dk.
Alle NHL Datas kunder benytter i dag enten mail.nhl-data.dk (SSL) eller, i nogle tilfælde, mail.dit-eget-domæne.dk. Der burde ikke være kunder tilbage som benytter sig af disse hverken pop3.nhl-data.dk, imap.nhl-data.dk eller smtp.nhl-data.dk. For at undgå fremtidige kunder fejlagtigt kommer til at vælge disse adresser i forbindelse med mailopsætning, lukker vi i dag for disse tre adresser (pop3.nhl-data.dk, imap.nhl-data.dk og smtp.nhl-data.dk).