Hosting – hvad er det egentlig, og hvilke typer af hosting findes der?

De fleste virksomhedsejere eller topledere ønsker, at deres virksomheds IT bygger på en stabil, sikker og skalerbar IT-infrastruktur. Et element i netop en stabil, sikker og skalerbar infrastruktur er hosting af data og systemer.

Hosting kan være lidt af en fluffy størrelse, fordi der findes så mange forskellige typer, der både minder om og adskiller sig fra hinanden. Hvis vi skal skære det ud i pap, kan du med hosting lægge indhold online, opbevare data og køre systemer via servere.

Hosting handler om at få leveret hardware, software og services, der er nødvendige for, at dit website, systemer og data kan tilgås. Indholdet hostes på servere, som kan placeres og sammensættes på et hav af forskellige måder. Det kan være alt fra hosting af systemer, der er tunge at køre, fjernskrivebord på fx en terminalserver eller filer opbevaret i skyen – mulighederne er tæt på uendelige.

Det er ikke alle virksomheder, der har brug for decideret system eller fil-hosting – altså ud over webhosting. Nogle virksomheder kan nøjes med en form for fælles online fildeling (som eksempelvis Google Drev, Dropbox eller SharePoint). I denne artikel har vi fokus på hosting, der kræver større kompleksitet i systemer eller en større datamængde.

Hvilken type hosting, der er tale om, afhænger af, hvem der har ansvaret for hardwaren, hvilket netværk serverne ligger på plus hvordan det sættes og driftes. Vi tager dig igennem de forskellige typer hosting og gør dig klogere på, hvilken type der matcher dit setup bedst.

Cloud hosting – dataopbevaring i skyen

Det første hosting-begreb vi skal igennem, er cloud hosting. Du har sikkert hørt udtrykket: ”Det ligger i skyen” mange gange før og ved sikkert godt, hvilken sky der er tale om. Når du opbevarer noget i skyen, betyder det blot, at du har du en ekstern tjenesteudbyder til at være vært for din hosting.

Cloud hosting er derfor alt, der ligger udenfor den lokale server. I bund og grund handler det om at tilgå servere i et andet netværk, der ligger hos en ekstern udbyder. I de fleste tilfælde er det cloud-udbyderen, der anskaffer, installerer og vedligeholder alt dit hardware, hvor du så kan få adgang til det hele online. Det vil sige, at du kun skal bruge tid på at få en god struktur i din data – alt andet står cloud-udbyderen for.

Fordelene ved cloud hosting er tydelige. Det giver dig:

1. Skalerbarhed og fleksibilitet – fordi du kan lade din hosting vokse i takt med din virksomheds udvikling og dine behov, så du aldrig løber tør for serverplads. Du kan også nedjustere, så du ikke betaler for plads, som du ikke bruger.
2. Høj sikkerhed og stabilitet – i tilfælde af fejl vil det store netværk af servere fungere som din redningsplanke. Derudover behøver du ikke selv at stå for vedligeholdelse og sikkerhed.
3. En nem løsning – fordi du her er sikker på, at alt spiller, uden at du behøver at bekymre dig. Det er samtidig utrolig let at komme i gang.

Du kan blive endnu klogere på cloud hosting her.

Host med public eller private cloud

Under cloud hosting finder du også begreberne public og private cloud. Begge dele kommer med fordelene og egenskaberne fra cloud hosting – forskellen ligger blot i, hvor let det er at komme i gang og hvem der egentlig kører den daglige vedligehold af servere og systemer.

Hav styr på din data med private cloud

Fordele ved private cloud:

• Du ved, hvor din data er henne rent fysisk.
• Din hosting køres professionelt, så sikkerheden er i orden.
• IT-leverandøren står for opdateringer, sikkerhed, løbende drift og konfigurering af servere.
• Du får en fast pris på din hosting.

Ulemper ved private cloud:

• Du kan opleve forbindelsesproblemer ved store systemer, der ikke er bygget til at køre via nettet.
• Private cloud kræver en ordentlig internetforbindelse.
• Du låser dig til en specifik IT-leverandør og opsætning.

Vælger du en private cloud løsning, der er drevet af en IT-leverandør, står de for opsætning. Derfor kræver denne løsning ikke teknisk viden og vedligehold fra din side. Din løsning sættes dog op af en IT-leverandør, hvilket betyder at den er bygget kun til dig. Det gør det til en mindre fleksibel løsning en public cloud.

Læs mere om private cloud her

Kør public cloud fra et professionelt datacenter

Med public cloud får du hosting som er relativt plug-and-play og som køres meget professionelt. Et eksempel på en public cloud-udbyder kan være Microsoft (Azure), Amazon (AWS) og Google (GCP), der er en af de mest kendte udbydere på markedet.

Fordele ved public cloud:

• Let at skrue op og ned
• Let at komme i gang
• Styr på opdateringer, sikkerhed, løbende drift og konfigurering af servere.
• Du kan skifte IT-leverandør, hvis du ikke er tilfreds med support og drift.

Ulemper ved public cloud:

• Du kan ligesom ved private cloud opleve forbindelsesproblemer ved store systemer, der ikke er bygget til at køre via nettet.
• Nogle udbydere kører ikke med fast pris, så dine udgifter kan svinge en del.
• Public cloud kræver også en ordentlig internetforbindelse.

Et eksempel på public cloud er Microsofts Azure services. Det er dog en del mere en “bare” hosting. Dyk ned i vores guide til Azure cloud services her.

Den lokale server til fysisk opbevaring af data

En lidt ”ældre” version af hosting kan siges at være den lokale server. Det er den klassiske server, som du kunne – og stadig kan – finde på kontorer og virksomheder. Som navnet antyder, finder du den lokalt. Det betyder, at den befinder sig inden for din organisations netværk og fysisk på din adresse.

Hvad skal du huske, hvis du har en lokal server?

Ud over opsætningen skal du opdatere den løbende, hvilket kræver en IT-konsulents kunnen. Hvis du ikke patcher serveren (som det så smukt hedder med IT-lingo), kan du risikere, at både sikkerheden og stabiliteten falder.

Netop sikkerheden er noget, du skal have for øje ved den lokale server. Du tænker måske, at du har langt mere kontrol over din data, hvis du har den liggende fysisk på kontoret. Det har du også i den forstand, at du har direkte adgang til den.

Men – og her kommer der et stort men – det betyder også, at andre har lettere adgang til den, idet de ”bare” kan bryde ind på adressen, og så er de inde. Hvis der er brand på dit kontor kan du være sikker på, at din server går tabt. Det ville ikke ske i et professionelt datacenter.

Med den lokale server, skal du altså selv stå for sikkerheden og udskiftning af udstyr. Med sikkerheden kommer også ansvaret for overvågning, kryptering, adgangskontrol og vedligeholdelse af både serveren og din data.

Du kan betale dig fra vedligehold med en driftsaftale med en IT-leverandør.

Fordele ved den lokale server:

• Hvis du har etableret den rigtige forbindelse, er den ret hurtig.
• Du ved præcis, hvor din data er henne.
• Den lokale server er god til at hoste systemer, som ikke kører over internettet.

Ulemper ved den lokale server:

• Du står selv for al drift og opsætning, inkl. infrastruktur som fx kabler, netværk og sikkerhed.
• Du står selv for at udskifte udstyr ca. hver 3-5 år
• Det er svært at erstatte og genetablere data, hvis serveren går i stykker. Derfor er der en stor risiko for, at du mister data og I kan ikke arbejde i den tid det tager at komme op igen.

Læs mere om den lokale server i vores guide

Hvis du vil have en grundigere sammenligning af en lokal server og cloud hosting, kan du læse vores blogindlæg om netop cloud hosting vs lokal server her.

Hybrid hosting – en kombination af flere typer af hosting

Hvis du vil have fordelene fra flere hosting-løsninger på samme tid, er hybrid hosting en god kombinationsløsning. I bund og grund betyder det, at du bygger de forskellige hosting-typer sammen, så de opleves som en fælles løsning.

Her kan du kombinere de forskellige typer af hosting:

• lokal server
• cloud server i et datacenter
• privat server (private cloud)
• public cloud

Du får fordelene ved flere af hosting-formerne kombineret i ét setup. Det kan være oplagt, hvis din virksomhed har brug for en skræddersyet løsning med flere forskellige platforme. Ideen er at give dig et centralt sted, hvor I styrer adgange og systemer – også selvom de er hostet forskellige steder. Kort og godt: en løsning, hvor du får det bedste af begge verdener.

Fordele ved hybrid hosting:

• Du får et ensartet perspektiv på din IT.
• Du opnår central styring af systemer og adgangsrettigheder.
• Du får fuldt overblik over hele virksomhedens IT-løsninger.
• Du kan skabe genkendelige profiler i forskellige cloud-miljøer.

Terminalserver: Det klassiske fjernskrivebord

Et andet alternativ til den lokale server er terminalserveren – også kaldet fjernskrivebord i daglig tale. Her er essensen, at du bruger din computer til at logge ind på en anden computer, der kører et ønsket system – nemlig det vi kalder en værtscomputer.

Hvornår er det en fordel at bruge et fjernskrivebord?

• Når du har programmer, der er for tunge til at køre over nettet
• Hvis du skal køre et andet styresystem – fx Windows på en Mac-computer

Det er ikke altid, at et fjernskrivebord er den bedste løsning, da det ikke er en mere sikkert – selvom det måske er opfattelsen. Man kan sige, at løsningen er ikke mere sikker end den computer, som logger på fjernskrivebordet.

Du kan samtidig risikere, at du ikke har adgang til indstillinger fra fjernskrivebordet. Ved nogle former for fjernskrivebord, er det nemlig kun værtscomputeren, der har adgang til opsætning af fx headset og mus.

Dog afhænger det af, hvilken type fjernskrivebord du vælger. Hvis du eksempelvis vælger Microsoft fjernskrivebordet Windows 365, har du som bruger i højere grad kontrollen, fordi der her er tale om et cloud-fjernskrivebord. Det er en virtuel computer i skyen, hvilket vil sige, at du kan bruge alle funktioner og ressourcer i cloud, uden at proppe dem ind i din bærbare. Brugeroplevelsen af fjernskrivebordet afhænger altså meget af løsningen du vælger og af din virksomheds opbygning og behov.

Network Attached Storage (NAS)

Et alternativ til den lokale server er NAS, der står for Network Attached Storage. NAS bliver også ofte kaldet netværksharddisk på dansk, og det er helt enkelt en kasse med harddiske, som du kan koble på dit netværk – altså egentlig bare en slags stor ekstern harddisk, som bruges af alle, der har adgang til den.

NAS er en simpel filserver, som kan tilsluttes netværket, hvilket også betyder, at den ikke kræver den store opsætning. Den er derfor oplagt til at opbevare store filer på adressen. I princippet minder en NAS om eksempelvis Dropbox, hvor du også kan smide alle dine filer, dokumenter og lignede – men som i stedet står fysisk hjemme ved dig selv eller på kontoret.

En NAS er den billigste måde at opbevare store mængder filer på. Det er et relativt simpelt setup.

Her får du:

• ekstra plads.
• hurtig adgang til data.
• kun adgang til data når du er på samme netværk som NAS’en.

Vær opmærksom på, at NAS’en ikke kan andet end at holde dine filer på grund af dens manglende processor-kraft. Den kræver samtidig backup og bør låses inde.

Har du et website? Så er webhosting eller et webhotel essentielt

Når vi taler hosting, falder tankerne hos mange over på webhosting. Det er da også en form for hosting, men den er i princippet en kategori for sig. Webhosting – også kaldet webhotel – er, som begge navne antyder, et sted, hvor din hjemmeside kan bo.

Hvis din hjemmeside skal blive synlig for brugerne, er det altafgørende at have en ”vært” eller et ”hotel”, der kan opbevare al data til dit website og vise det frem på internettet. Du lejer altså en plads på udbyderens server sammen med andre hjemmesideejere. Du kan også selv hoste dit website på din egen server.

Der er flere elementer, der hører under webhosting-pakken, nemlig:

• Domæne hosting, som sender brugeren videre til den rette IP-adresse.
• Webhotel, som er selve harddiskpladsen til din hjemmesides data.
• Mail hosting, som er den del, der håndterer e-mails sendt til dit domæne.

Webhosting er altså den service, der sørger for, at dit website er online 24/7. Du kan godt selv hoste din side på din egen lokale server. Det giver dog sjældent mening for dig, der kører med et helt almindelig fladt website, da det kræver IT-ekspertise. Med en webhosting-udbyder får du desuden også inkluderet både support, sikkerhed og stabil drift.

Har du styr på backup til din hosting?

Når vi snakker hosting, er det også vigtigt lige at runde backup. For uanset, hvilken løsning du vælger – om det er cloud, private cloud, NAS eller lokale servere – er det essentielt at have backup af din data.

Med en ordentlig backup af din data og dine systemer får du nemlig:

• en sikkerhedskopi af al din data.
• bedre beskyttelse mod hackerangreb.
• adgang til og genskabelse af slettet data.

Disse fordele får du kun, hvis din backup ligger på en separat server. Derfor anbefaler vi altid, at du skal have backup af din hosting, så dine eller virksomhedens filer er sikret mod fx hackerangreb.

Mange tror, at backup og cloud hosting er det samme – at du automatisk har backup af dine filer, hvis de ligger i skyen. Men så enkelt er det ikke altid. En cloud-løsning er en utrolig god måde at opbevare og dele dine filer på flere forskellige enheder. Men det er ikke en decideret backup, som kan sikre dine data mod hackere, og typisk vil du ikke kunne gendanne en fil efter noget tid. Her er det især vigtigt med den separate backup.

Hosting favner alle dine behov

Hosting er altafgørende for at din data, hjemmeside og dine systemer kan komme op at køre – og blive ved med at køre fejlfrit. Du kan hoste systemer, der bruges af dine kunder, hoste et website, som vises udadtil, og hoste systemer og data, der bruges af dine medarbejdere. Hosting favner altså lidt af det hele.

Vi håber, at du er blevet klogere på, hvilken type, der matcher dine behov. Hvis du stadig har brug for rådgivning, har vi hos NHL Data mange års erfaring med at rådgive omkring netop hosting. Kontakt os, og så finder vi den løsning, der matcher dine ønsker bedst muligt.