Og hvordan kan det skabe sammenhæng i din virksomhed?
Du bruger sikkert allerede Teams, Word eller Outlook i din virksomhed. Med Microsoft Dynamics kan du koble og integrere en, flere eller alle disse programmer til Dynamics. Man kan sige, at Dynamics er paraplyen, der favner det hele.
Applikationerne i Dynamics 365 arbejder sammen i alle dele af din virksomhed. Det gælder alt fra salg og marketing til service og økonomistyring. Microsoft Dynamics giver dig fuld indsigt i din virksomhed i realtid, hvilket kan være med til at styrke de resultater, som din virksomhed opnår.
Ikke helt med? Bare rolig. Vi dykker ned i Dynamics 365’s univers og gør dig klogere på de muligheder, som det giver dig. Måske Dynamics også ender med at være en løsning for din virksomhed?
Hvad er Microsoft Dynamics?
Når vi taler forretningssoftware, er der typisk to grundsten, der lægger fundamentet for din virksomhed – nemlig CRM og ERP. Microsoft Dynamics dækker over begge dele. Og det er ikke så lidt.
Lad os lige få det basale på plads: CRM er ansigtet udadtil, som kommer i kontakt med dine kunder. Her er der tale om kundeservice, salg, marketing osv. ERP går derimod bag scenetæppet og har styr på økonomi, forsyningskæde osv.
Det er netop, fordi CRM og ERP går hånd i hånd med Dynamics, at du kan bruge data på tværs af virksomheden og forskellige moduler. Lad os tage et kig på, hvordan det ser ud i praksis.
Fra kundeservice til finans: Dynamics kan bruges af hele virksomheden
Som sagt finder du med Dynamics forskellige dele, der giver en hånd med på hver af de områder, som både dit CRM-system og ERP-system håndterer.
Microsoft Dynamics har flere forskellige moduler, som du kan fra- eller tilvælge, alt efter hvad du har brug for – herunder blandt andet:
- salg (Dynamics 365 Sales)
- kundeservice (Dynamics 365 for Customer Service)
- marketing (fx marketing med ClickDimensions)
- økonomistyring (Microsoft Dynamics 365 Business Central).
Programmerne kan arbejde sammen på tværs og modificeres, så de matcher dine behov. Vi vil dykke ned i flere af modulerne længere nede på siden, så du kan blive klogere på, om en eller flere af dem matcher dine behov.
Ved at samle CRM- og ERP-systemet under samme kappe, kan du skabe en meget tydelig sammenhæng mellem din virksomheds processer. En helt naturlig funktionalitet på tværs af virksomheden. Det gør også, at alt data er samlet ét sted og kan tilgås af de forskellige forretningsenheder. Dynamics 365 er derfor en måde, hvorpå du kan samle alle dele med kun ét værktøj og give alle adgang til den samme data, så den kan udnyttes bedst muligt.
Dynamics kan matche dine behov og vokse med din virksomhed
Vi vokser alle med alderen – det samme gør din virksomhed. I bliver større, får flere afdelinger, nye kompetencer eller helt nye behov. Dén udvikling kan Dynamics følge. Fordi alle moduler i Dynamics-platformen kører på den samme motor, kan du løbende koble flere programmer til din samlede Dynamics-løsning. På den måde kan du tilføje nye afdelinger i platformen.
Det vil sige, at du fx kan starte med en standard skabelon til din marketing og bygge en salgsdel på efterfølgende.
En af de helt store fordele ved Dynamics er nemlig, at du både kan vælge den som standardløsning, som er good to go med det samme, og bygge, udvide og lave løsningen fra bunden. Det betyder, at du kan udvide mange af funktionerne via apps, i takt med at din virksomhed vækster.
Kort sagt: Tilpas standardløsninger til dine behov eller byg din egen løsning fra bunden. Det er dit valg.
Rapporter på virksomheden med dashboards
Vi har allerede rundet muligheden for overblik med Dynamics. Men vidste du også, at du ser et dashboard som det første, når du logger ind i enhver Dynamics-applikation? Dynamics 365 dashboards giver dig en samlet visning af vigtige mål og rapporter, som kan være med til at give dig et fingerpeg om de forskellige forretningsinitiativer.
Med de indbyggede rapporter kan du få indsigt i alle dele af virksomheden – en oplagt måde hvorpå du kan holde styr på retningen på tværs af hele virksomheden.
Har du ikke de rapporter, som giver mening for dig? Så kan de bygges i Power BI og vises direkte i Dynamics.
Hvilke Dynamics-moduler skal du vælge?
Som nævnt består Microsoft Dynamics 365 af en bred palet af moduler, som du kan vælge at bruge et eller flere af. Valget af modul afhænger selvfølgelig af, hvad din virksomheds behov er, og hvad I arbejder med. Uanset hvilke moduler du vælger, kan du dog være sikker på, at de som udgangspunkt kan være med til at vækste din forretning og øge produktiviteten.
Læs også: Business Central eller Dynamics 365 CRM – hvad er forskellen?
Lad os grave lidt i overfladen og dykke ned i to af de mest populære Dynamics-moduler, nemlig Dynamics Sales og Dynamics Marketing:
Microsoft Dynamics 365 Marketing – kobler salg og marketing sammen
Marketing dækker over et hav af tiltag og kræver overblik og indblik i alle dele på én gang. Du kan få indsigt i dit marketingdata med Dynamics Marketing. Her kan du blandt andet få en oversigt over kunderejsen og alle trin af dine marketingkampagner. Du kan også sammenligne statistikker fra forskellige medier, så du kan optimere på den bedst mulige måde.
Ved at skabe en 360-graders profil over kundeemner kan både salg og marketing få det bedste udgangspunkt. Med Dynamics får du nemlig redskaber til alle dele af markedsføringen, der kan gøre kunderejsen mere automatiseret, men også mere personlig. Det varmer dine kundeemner op og gør dem klar til salgsafdelingen.
Ligesom med alle andre dele af Dynamics kan du også her i Microsoft Dynamics 365 Marketing få indsigt i værdifulde data – tilgængeligt for alle i virksomheden.
Dynamics 365 Sales – holder dine kundeemner varme
Salg kan være en uoverskuelig proces, hvor det er svært at finde ud af, hvilke af de potentielle kunder du har talt med, hvor langt de er i salgsprocessen, og hvem der allerede er inde i varmen. Med Dynamics 365 Sales får du en struktureret salgsproces med et fuldt overblik over dine potentielle kunder.
Chancen for at lande et salg er meget større, hvis du har overblik over alt dette. Det er også med til at give en fælles forståelse for de enkelte salgssager og på den måde styrke samarbejdet på tværs.
Med Sales-modulet har du ligesom ved de andre moduler både mulighed for at bruge standardopsætningen og for at tilpasse den til din forretning.
Hvem kan bruge Microsoft Dynamics?
Dynamics er for dig, der gerne vil have en mere sammenhængende og struktureret proces og samtidig gerne vil strømline jeres forretningsprocesser. Det er noget nemmere at skabe et godt grundlag, hvis alle dele spiller sammen. Dynamics kan i princippet være en god løsning for virksomheder, der ønsker fleksibilitet og skalerbarhed.
Typisk ser vi, at det er de mellemstore og større virksomheder, der får mest gavn af Dynamics’ funktioner, fordi du netop kan mixe og skalere mange forskellige dele og programmer ét sted.
Der findes en masse myter om Dynamics 365 – fx at det er super dyrt. Se vores svar på de 5 mest udbredte myter her.
Microsoft Dynamics kommer i to versioner: Dynamics 365 Enterprise Edition og Dynamics 365 Business Edition. Førstnævnte er designet til større virksomheder med mere end 250 ansatte, hvorimod Business-versionen er designet til mindre virksomheder.
Fordi Dynamics 365 bygges i Power Apps uden brug af kode, kan personer med teknisk forståelse tilpasse og bygge deres egne løsninger – uden en udvikler. Det betyder, at løsningen også kan bruges af virksomheder, der ikke nødvendigvis har udviklere siddende.
Kom i gang med Dynamics 365
Kan du også se fordelene ved at koble dit CRM-system med dit ERP-system, eller er du stadig i tvivl om, hvilke moduler der vil give mening for din virksomhed at bruge? Så står vi klar til at guide dig videre i din beslutning hos NHL Data.
Vores motto er “IT med ro på”. Og Dynamics 365 er ingen undtagelse. Vi hjælper dig med at sænke skuldrene og guider dig i det hele. Vi kan hjælpe dig med alt fra valg af Dynamics-moduler, til rådgivning og udvikling af løsninger med Power Platform. Vi anbefaler også at du får løbende support på din løsning.
Har du brug for en håndsrækning, er vi ikke længere end et klik eller kald væk. Hvis du kontakter os, lover vi at hjælpe dig videre i dit Dynamics-eventyr!