Søg
Close this search box.

Iværksætter-hjemmeside: købe eller lave selv?

Hvis du står og skal tage springet mod en tilværelse som iværksætter, eller allerede er i gang med processen som selvstændig, kommer du ikke uden om en hjemmeside til din virksomhed.

En hjemmeside er et oplagt sted til at fortælle om din virksomhed eller om de produkter eller ydelser, som du ønsker at sælge. Din hjemmeside kan se ud på mange forskellige måder; være simpel eller kompleks. Det handler alt sammen om, hvad du skal kommunikere ud, og hvad dit behov er.

Iværksætter og hjemmesideudvikler?

Først og fremmest skal du dog finde ud af, om du skal have hjælp til din hjemmeside, eller om du selv vil sætte den op. Nu tænker du måske, at den slags kun er for it-nørder, der kan kode, men i dag findes der flere CMS-platforme, der kan hjælpe dig i gang med at få lavet en flot og brugbar hjemmeside.

CMS står for Content Management System, og er et program, der hjælper dig med at bygge din hjemmeside helt uden at kode. Det er med garanti ikke for alle, men hvis du bare har lidt teknisk flair kan du komme langt.

Læs også: Hvad er et CMS-system?

WordPress er en af de CMS-platforme, som mange starter med. Det skyldes, at platformen er relativt brugervenlig og på den måde er det en god platform til dig, der ikke er ekspert, men alligevel gerne vil prøve kræfter med at lave en hjemmeside selv.

Men igen kommer det an på, hvilken slags hjemmeside du ønsker. Skal det være et online visitkort? Eller leder du efter en hjemmeside med særlige features, der kan imponere dine kunder?

Tid eller mangel på samme

Mange elsker tilværelsen som iværksætter eller selvstændig, fordi man selv råder over tiden og er sin egen chef. Det betyder dog samtidig, at man selv skal have styr på alle områder af sin forretning, og har mange forskellige kasketter på hele tiden.

Den slags er tidskrævende, og de fleste selvstændige må erkende, at de ikke kan nå det hele selv. Derfor kan du overveje at lade nogle professionelle stå for din firmaets hjemmeside.

Få hjælp til din iværksætter-hjemmeside

Får du en professionel webdesigner til at hjælpe dig, ved de også hvordan man designer en tidssvarende hjemmeside, som lever op til nutidens krav til f.eks. sikkerhed og et mobilvenligt design.

Det sidste betyder, at hjemmesiden designes således, at den tilpasser sig og ser pæn ud, uanset om man tilgår hjemmesiden via mobil, tablet eller desktop. Man kalder det også for, at hjemmesiden er ’responsiv’. Desuden kan en webdesigner hjælpe dig med idéer til et flot hjemmesidedesign.

Det behøver ikke at koste en bondegård

En færdig hjemmeside behøver ikke koste en bondegård, selvom du får hjælp til den. Hos NHL Data kan vi hjælpe dig med at få en hjemmeside hurtigt i luften og til en fair pris.

Kontakt os her, og få et uforpligtende tilbud, eller ring direkte på tlf. 70 28 66 00. Så finder vi sammen ud af, hvilken type hjemmeside du kan få inden for dit budget.

Du har også brug for domæne og webhotel

Udover at vi kan hjælpe dig med din hjemmeside, har du også mulighed for at registrere et domæne og leje et webhotel gennem os. Et domæne, er det du skriver i browseren, når du skal besøge en hjemmeside.

Du skal både beslutte dig for et domænenavn samt hvilket top-level-domæne (TLD) du ønsker at benytte. Et top-level-domæne er den endelse, der står bag domænenavnet. Det kan f.eks. være .dk, .net, .com eller lignende.

Læs også: Bliv klogere på hvad webhosting betyder

Webhotel – en plads du lejer

For at folk skal kunne tilgå din hjemmeside, skal den ligge på det, der hedder et webhotel. På et webhotel ligger alt dit hjemmesideindhold placeret. Det er en fysisk plads du kan leje via forskellige webhostingudbydere.

Med et af vores webhoteller får du også en masse sikkerhed med i købet; bl.a. spamfilter, backup og support. Tre aspekter som gør, at du ikke skal bekymre dig så meget om din hjemmeside, men i stedet kan koncentrere dig om alle de tusinde andre ting, du skal have styr på som selvstændig.

Læs mere om vores webhoteller

Det kan være en fordel at samle det hele ét sted, så du ikke skal kontakte flere forskellige, når du oplever problemer med din hjemmeside.

Forstå de forskellige typer hosting

Overvej en Office 365-løsning

De fleste virksomheder, som ønsker at drive en professionel virksomhed, har brug for programmer som Excel, Word, Powerpoint og Outlook. I sådanne tilfælde kan det være smart at investere i en Office 365-løsning. Her får du både en professionel mail-løsning i form af Outlook samt de nyeste programmer fra Office-pakken.

Som selvstændig og iværksætter er du sikkert også vant til, at arbejdet ikke nødvendigvis foregår det samme sted hver dag. Også her er Office 365 særlig smart, da programmerne ligger online. Det betyder, at du altid kan tilgå dem – uanset om du arbejder hjemme på en bærbar eller om du sidder ved din arbejdscomputer på kontoret.

At de ligger online, eller i skyen, betyder også at du altid har den nyeste udgave af f.eks. Word. På den måde slipper du for at tænke over om du skal opdatere til en ny version. Der findes mange Office 365-pakker i forskellige prisklasser og til forskelligt behov.

Ring til os på 70 28 66 00 – så får du vores ærlige vurdering af, hvilken pakkeløsning din virksomhed har størst gavn af.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365