Søg
Close this search box.

Data- og privatlivspolitik

Indhold

Datapolitik

Vi er opmærksomme på behovet og vigtigheden af hensigtsmæssig og forsvarlig beskyttelse af alle personlige oplysninger. Vi respekterer og ønsker at støtte op om individets rettigheder til dets private data. Derfor har vi implementeret forskellige politikker til at understøtte disse rettigheder. Disse kan du læse mere om på disse sider.

Vores politik om beskyttelse af persondata er beregnet til at informere medarbejdere, kunder, samarbejdspartnere og leverandører om, hvilke oplysninger vi indsamler samt hvordan og hvorfor vi bruger data – herunder personlige oplysninger. Politikken angiver også de muligheder vi tilbyder, så man kan få adgang til at opdatere eller på anden måde tage kontrol over egne personlige oplysninger, som vi behandler. Den giver også anvisning til hvordan man anmelder eller klager over brud på persondataforordningen.

Vi omfavner persondataforordningen ud fra følgende perspektiv:

  • Data er en håndgribelig/fysisk størrelse
  • Data findes med forskellige karakteristika og klassifikation
  • Data er opbevaret ét sted
  • Data behandles og anvendes med et bestemt formål, af medarbejdere, kunder, leverandører, forhandlere og samarbejdspartnere

 

Privatlivspolitik

Baggrund og formål

NHL Data respekterer og ønsker at støtte op om individets rettigheder til dets private data. Vi er opmærksomme på behovet og vigtigheden af hensigtsmæssig og forsvarlig beskyttelse af alle personlige oplysninger. Derfor var vi implementeret forskellige politikker til at understøtte disse rettigheder.

Vores politik om beskyttelse af persondata beskriver, hvordan og hvilke oplysninger vi indsamler, samt hvordan og hvorfor vi bruger dine personlige oplysninger. Den angiver også de muligheder, vi tilbyder, så du kan få adgang til, opdatere eller på anden måde tage kontrol over dine personlige oplysninger, som vi behandler. Den giver også anvisning til hvordan du anmelder eller klager over brud på persondata forordningen.

Personoplysninger

Personlige oplysninger dækker alle informationer, der kan bruges til at identificere en person, herunder, men ikke begrænset til, vedkommendes for- og efternavn, alder, køn, privatadresse eller anden fysisk adresse, e-mailadresse eller andre kontaktoplysninger, uanset om de vedrører vedkommendes private bopæl eller arbejdsplads.

Persondataforordningen opdeler personoplysninger i to kategorier:

  • Almindelige persondata
  • Følsomme persondata

Hvilke personoplysninger indsamler og behandler vi?

NHL Data indsamler og behandler kun oplysninger i forbindelse med at du

  • køber produkter, ydelser eller services
  • sender en forespørgsel, klage eller giver os feedback
  • i øvrigt giver personoplysninger til os via hjemmesiden eller på anden vis
  • besøger hjemmesiden eller interagerer med marketing e-mails
NHL Data opsamler kun oplysninger som kan kategoriseres til Almindelige persondata og kun når du udtrykkeligt har givet samtykke hertil.

NHL Data indsamler kun de almindelige persondata, der er nødvendige for at levere den ydelse, du som kunde eller potentiel kunde, efterspørger. I det følgende uddyber vi denne indsamling.

Besøgsadfærd på hjemmeside

Vi anvender cookies og pixels til at tracke besøgende på vores hjemmeside, men kun med dit samtykke.

Oplysninger om besøg bruges til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside ved at indsamle oplysninger om interaktioner med vores indhold. Disse oplysninger hjælper os med at forstå, hvordan vores besøgende bruger vores hjemmeside, hvilke sider der besøges mest, og hvilket indhold der er mest populært. Dette giver os mulighed for at optimere vores indhold, så det bliver så relevant som muligt.

Vores webtracking er en Matomo-løsning, som vi selv hoster. Det vil sige, at vi ikke deler denne data med andre. Der deles i denne data ikke personligt identificerbare oplysninger, medmindre du selv har givet samtykke hertil ved fx at udfylde en kontaktformular.

Vi deler info om besøg til markedsføringsformål med tredjeparter, hvis du har givet samtykke hertil via vores cookieformular.

I vores cookieløsning (den lille hvide cirkel med en cookie nederst på hjemmesiden) vil du altid kunne se, hvilke cookies og tracking-teknologier, du har accepteret, samt ændre dit samtykke.

Marketing e-mails

Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev – enten direkte i nyhedsbrevstilmeldingen, eller via en kontaktformular, så registrerer vi den data, du angiver i formularen. Du kan også opleve at tilmelde dig via en kampagne – her gælder det samme; vi registrerer den data, du angiver.

Data er som minimum e-mailadresse, men kan også være navn, virksomhed og telefonnummer.

Derudover måler vi på aktivitet på vores e-mails, hvis det er teknisk muligt. Den aktivitet kan direkte tilknyttes dine oplysninger.

Denne data gemmes i vores CRM-system Dynamics 365 og ClickDimensions.

Ved henvendelse eller kundeforhold

Hvis du henvender dig til os – enten via hjemmeside, e-mail eller telefon, så registrerer vi som minimum dit navn og din e-mail og/eller telefon. Det sker både i vores e-mailsystem og CRM. Formålet med at gemme data er at kunne kontakte dig igen.

Vi kan også yderligere registrere:

  • Adresse og land
  • Firmanavn og CVR-nummer

Som kunde hos os skal vi både kunne levere en service og fakturere dig for den service vi leverer. Derfor registrerer vi i vores e-mailsystem, supportsystem (Zammad), CRM, egenudviklede administrationssystem og økonomisystem (Economic) følgende oplysninger:

  • Firmanavn og CVR-nummer
  • Adresse og land
  • Navn på relevante personer i din virksomhed (relevans afgøres af om der er tale om support, it-administration, salg eller økonomi)
  • Telefonnummer og e-mailadresser på ovenstående personer
  • faktureringsinfo som EAN

Ved køb af produkter hos tredjeparter

NHL Data leverer bl.a. produkter og ydelser, der nødvendiggør videregivelse af data til udvalgte og betroede partnere (tredjeparter). Videregivelse af persondata er produktafhængigt og du kan til enhver tid få information om hvilke persondata vi videregiver til hvilke partnere for dine specifikke produkter, ved at kontakte os.

Hvor lagres dine personoplysninger?

Personoplysningerne lagres på servere i Nordeuropa indenfor EU. Nogle persondata administreres som nævnt af en tredjepart (databehandler), som opbevarer og behandler personoplysninger på NHL Datas vegne i henhold til denne datapolitik og den gældende lovgivning om beskyttelse af persondata.

Vi opbevarer personoplysningerne, så længe det er nødvendigt i forhold til de oplyste formål ovenfor. Vi har udarbejdet en slettepolitik, der definerer hvornår data skal slettes, som kan udleveres ved behov.

Adgang til oplysninger

Du har til enhver tid ret til at se og opdatere de persondata vi har indsamlet om dig.

Du kan som kunde tilgå og rette dine persondata ved

Du kan altid få slettet din data ved at henvende dig til os på kontakt@nhl-data.dk. Denne ret er dog med forbehold for at vi kan efterleve de gældende lovkrav, f.eks. Bogføringsloven.

Anmeldelsesmuligheder

Du kan til enhver tid gøre indsigelse mod, at oplysninger anvendes i strid med persondataforordningen.

Du har mulighed for at klage direkte til

Nyttige links