Søg
Close this search box.

Spam eller ham – hvad er forskellen?

De fleste kender irritationen over at modtage en masse uønskede mails. Dette kalder vi ofte for spam. Selvom vi modtager mails, vi ikke mener vi burde, er der dog ikke altid tale om spam. Der findes nemlig også en mailtype, der kaldes for ham eller non-spam.

Og da mange ofte blander dem sammen, vil vi i den følgende artikel forsøge at forklare forskellen på de to mailtyper.

Hvad er spammails?

Helt overordnet set er spammails mails, som du ikke har opfordret afsenderen til at sende til dig. Som oftest er det afsenderens hensigt at få dig til at klikke på et inficeret link eller narre dig til at sende penge. Men spammails kan også komme fra firmaer, som gerne vil sælge dig noget uden at have fået lov, fordi du ikke har givet dit samtykke hertil. Virksomheder må f.eks. ikke sende markedsføringsmails ud uden, at modtagerne har givet deres accept hertil (Kilde: Forbrugerombudsmanden).

Læs også artiklen: ‘Sådan spotter du de ønskede spam-mails’.

Men hvad er non-spam eller ham-mails så?

Non-spam mails er mails, som du har givet samtykke til at modtage, enten direkte eller indirekte:

Direkte – Hvis du har downloadet et gratis stykke software og under ‘Vilkår’ har sat kryds i den boks, som giver afsender lov til at sende dig nyhedsbreve o. lign.

Indirekte – Hvis samme førnævnte boks er krydset af i forvejen og du ikke selv aktivt fjerner krydset. Ifølge Forbrugerombudsmanden er et samtykke, som er indhentet på denne måde, dog ikke gyldigt:

Se forbrugerombudsmanden.dk

Sådan slipper du af med non-spam mails

Problemet med non-spam mails er altså, at du selv har givet samtykke, men ofte uden at være klar over det. Det er dog nemt at framelde sig et nyhedsbrev. Typisk findes der et link i bunden af mailen, hvor du kan afmelde dig.

Her skal du dog igen være varsom. For hvordan ved du, om det nyhedsbrev du er ved at afmelde dig, ikke i virkeligheden er en spam-mail som indeholder et inficeret link?

Der findes flere måder hvorpå du undgår at få klikket på et inficeret link. Et godt tip er altid at kigge på afsenderens mailadresse. Se efter hvad, der står både før og efter “@”. Hvis ingen af delene matcher med hvem afsenderen udgiver sig for at være, så er det formentlig spam (se billedeksempel 1).

Billedeksempel 1

Dernæst kan du føre musen henover det link eller den knap, der er i mailen
(uden at klikke!). F.eks. hvis det er et nyhedsbrev, hvor der står “unsubscribe/afmeld-nyhedsbrev”.

Nederst i venstre hjørne på din skærm, kan du se hvor linket fører hen (Se billedeksempel 2).

Billedeksempel 2

Billedeksemplerne her viser, at der ikke er overensstemmelse mellem afsenders mail og url-adressen – begge ser desuden meget mystiske ud. Der er heller ikke nogle af delene, der indikerer at afsenderen skulle være DHL, som personen ellers forsøger at udgive sig for at være via farver og logo.

Hvis ikke der er overensstemmelse mellem afsenders mailadresse og denne url/adresse, er der en risiko for, at der er tale om spam, og du skal derfor undlade at klikke på linket. 

Se den fulde guide til din IT-sikkerhed her

Det skader ikke at være ekstra påpasselig

Hvis det ellers ser reelt ud, men du alligevel er i tvivl, så kan du vælge at skrive direkte til firmaet. Slå virksomheden op på Google, find deres kontaktmail, og skriv direkte til denne mail, at du f.eks. ønsker at opsige nyhedsbrevet. Så er du sikker på, at du sender til en mail der er sikker.

Har du endnu ikke spamfilter? Kontakt os, så hjælper vi dig med at sætte det op.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365