Søg
Close this search box.

Spam og virus filtrering

Vores mailsystemer modtager dagligt mange tusindvis af spam- og virus-mails, som vi effektivt filtrerer fra ved hjælp af en række teknologier. Spam-mails er til stor irritation og kræver at du som bruger skal bruge tid på at vurdere indholdet og efterfølgende slette dem. Spam mails optager plads i din email-indbakke, men værre er den spildtid du bruger på at slette dem.

Spam er i stor udstrækning reklame e-mails, der bliver afsendt via mailservere overalt på Internettet, som ikke er konfigureret korrekt og tilstrækkelig sikret. Spamafsendere kan så frit misbruge dem til afsendelse af millioner af e-mails.

Mængden af e-mails som indeholder virus er markant og er i dag en af de hyppigste årsager til, at en computer inficeres med virus.

Bemærk at spam kan i nogle tilfælde ende i din Spamfolder.

Greylisting

En af metoderne som vi benytter til at bekæmpe spam, er greylisting.

Greylisting (Se: https://en.wikipedia.org/wiki/Greylisting_(email)) er i korte træk en metode som bruges til at afvise spammails. Det gøres ved at man som udgangspunkt siger “prøv senere” til alle ukendte mails som kommer ind, fra nye afsendere. Kommer mailen fra en dum spambot, kan denne bot ofte ikke finde ud af at gensende mailen – Hvorved man så slipper af med den respektive email. Legitime mailsystemer derimod kan sagtens håndtere den slags og prøver blot igen få minutter efter – hvorefter mailen så kommer frem. Det sker typisk uden at modtager reelt bemærket at den er nævneværdigt forsinket.

Dette kan dog give problemer hvis man modtager mange “automatiske” emails f.eks. i forbindelse med bekræftigelse af konto-oprettelse, eller 2-faktor godkendelse – hvor tidsaspektet er vigtigt. I disse tilfælde kan greylisting gøre at disse ikke kommer frem tids nok, hvilket kan være træls.

Oplever man dette som et problem, kan vi slå greylisting fra. Enten på enkelte konti, eller for et helt domæne. Bemærk dog at dette i sagens natur kan betyde at vi vil lukke flere spammails igennem til den respektive postkasse.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365