Søg
Close this search box.

Spot phishing e-mails: tjek afsenderen i Outlook

Der er langt fra den Nigerianske prins til nutidens phishing-angreb. I dag er mange angreb noget mere avancerede.

Så det kan være svært at spotte, hvilke e-mails, der er falske – når de kommer igennem til din indbakke.

Tjek afsender på e-mail i Outlook

Mange phishing angreb forsøger at få dig til at betale på en eller anden måde. Enten ved at købe noget på en falsk hjemmesiden eller sende penge til en bankkonto.

De bliver mere og mere troværdige!

Men der er heldigvis måder, du kan tjekke dine e-mails, hvis du tror at det er phishing.

Tjek afsenderen på e-mails i Outlook

Et hurtigt sted at starte er at tjekke, at afsenderen af e-mailen er helt rigtig.

De fleste virksomheder sørger for, at det kun er dem, der kan sende fra deres domæne – fx @nhl-data.dk. Så hvis nogen vil forsøge at ligne os, skal de bruge et andet domæne, som ikke er beskyttet – fx @nhl-dala.dk.

Når du modtager en e-mail kan du se afsenderen oppe i toppen af din mail.

Det er ikke altid, at din virksomhed har sat Outlook op til at man kan se afsender i toppen af hver e-mail med det samme.

Men hvis du holder musen over afsenderens navn, så vil den mail, som er afsender dukke op.

Se efter, om afsenderen er som du forventer.

Hvis du er i Outlook appen, kan du bare trykke på afsenderen af mailen, og så får du også den fulde info.

Se afsenderen på e-mails i Outlook i toppen af mailen
Øverst i mailen kan du se afsender – her er det Jesper
Hold musen over afsenderen i outlook og tjek den fulde email
Hold musen over Jespers navn – og så kan du se den fulde mail

Vær kritisk overfor e-mails

Gå med livrem og seler når det kommer til at betale penge via e-mails.

Hvis din chef pludselig beder dig om at overføre penge – og det skal selvfølgelig haste – så tjek lige op på det inden du sender dem afsted.

De nyeste metoder, vi ser, er at hackerne kopierer en faktura fra en af dine leverandører og sender en opdateret med nye bankoplysninger.

Hvis en leverandør skifter betalingsinfo – eller på enhver anden måde opfører sig anderledes end de plejer – så tjek op på det direkte med virksomheden.

Hackere udnytter at du bare er et menneske

Det, hackerne udnytter er i høj grad den menneskelige faktor. De forsøger at virke så troværdige som muligt – og de bliver bedre og bedre til det.

Derfor er det virkelig vigtigt at være kritisk, når det kommer til e-mails. Tjek altid afsenderen på e-mailen, hvis du er i tvivl – og overfør aldrig penge uden at være sikker på, at alt er som det skal være.

Hjælp til at få bedre IT-sikkerhed

Der findes ikke nogen løsninger, som gør, at du aldrig bliver hacket. Men jo sværere, du gør det for hackerne, jo mere sandsynligt er det, at de kigger en anden vej.

Se vores guide til IT-sikkerhed

Kom i gang med IT-sikkerhed til din virksomhed.

Se hvordan et hackerangreb foregår – og hvordan du kan sikre dig bedre

Eller tag en snak med os om din IT-sikkerhed på 70 28 66 00 – eller send os en mail på kontakt@nhl-data.dk.

Få artikler på mail

Nysgerrig på mere?

Tag fat i os i dag – så ser vi sammen på, hvordan vi kan hjælpe dig med din it. 

Ring eller send os en besked.

Er du kunde og har brug for support, så ring eller send en mail på support@nhl-data.dk

Martin Dahlem - IT og Netværkssikkerheds Konsulent
Jesper Haggren - IT Konsulent - DevOps - Implementerings ekspert - Microsoft 365